Lentejas

Til 4 personer.
Plejer at være en forret, især om vinteren
Linser
Ingredienser:

  • 400 gr. grønne linser
  • en håndfuld kikærter
  • to mellemstore kartofler
  • to gulerødder
  • et løg
  • to fed hvidløg
  • mellem 100 og 200 gr. bacon eller pølser (det kommer an på hvilken type kød du kan lide i maden)
  • olivenolie
  • stærk paprika
  • laurbærblade
  • hvedemel
  • vand
  • salt

Tilberedelse:
Jeg vil anbefale at opbløde kikærterne i vand i ca. et døgn.

Kog derefter kikærterne i et nyt hold vand sammen med gulerødderne, kartoflerne (begge i små stykker), laurbærbladene og linserne i en gryde ved stærk varme i ca. 15 minutter, og derefter for jævn varme.

Steg bacon eller pølserne (i stykker) på panden ved svag varme. Når det har stegt lidt hældes det i gryden med linser, gulerødder osv.

Skær løg og hvidløg i små stykker, og steg dem ved svag varme i rigelig olivenolie på panden. Når det er færdigt (løget må ikke få farve), kommes stærk paprika på panden og et minut efter lidt hvedemel. Rør det godt sammen og kom det i gryden. Retten koges videre ved svag varme. Smag til med salt.

Jo længere det koges, jo bedre. Det eneste man skal passe på er, at væsken ikke forsvinder. Jeg kan godt lide linserne lidt tykke, næsten uden vand, men du skal selv finde det du bedst kan lide.

Du kan skifte grøntsager og kød ud efter smag, men det, du skal bruge er i hvert fald linser, paprika, løg, olivenolie, salt og vand. Jeg ville ikke undgå hvidløg og laurbærblade, og hvis du godt kan lide rødvinsbalsamico, giver det en god smag hvis du hælder lidt på den færdige ret.