Paella

Til 4 personer.
Paellaen er den mest kendte ret fra Spanien. Det er svært at lave en god paella, men med en god ris og nogle gode fiduser kan alle lave en strålende paella. HUSK at du kan engagere mig til at lave paella til dig og dine gæster – læs mere her!
Paella
Ingredienser:

  • 400 gr. ris
  • 1.200 gr. kød (kylling, kanin, and eller gris)
  • 200 gr. pralbønner
  • tomat
  • salt
  • safran
  • sød paprika
  • olivenolie
  • vand

Tilberedelse:
Selvom alle pander kan bruges, bliver paellaen bedre og får den helt rigtige smag, hvis man bruger en rigtig valenciensk paellapande. Kom rigeligt olivenolie på panden, varm den op, og kom kødet i små stykker, og steg dem ved svag varm, indtil de bliver gyldne. Der er nogen, der salter kødet først. Jeg kommer lidt salt på panden ved siderne.

Når kødet er klart, tilsættes grøntsagerne; steg dem ganske få minutter, og ved at lave et “hul” i midten af paella tilsættes tomaten, som først er blevet skrællet og revet. Kom lidt sød paprika. Lige herefter tilsættes vandet, ellers brænder det på.

Hvor meget vand? Det kommer an på hvilken slags ris, man bruger. Riskongen er bomba ris, fordi det er den eneste, der tager hele smagen fra kødet, skaldyrene, grøntsagerne etc. uden at blive udkogt. Med den slags ris skal bruges ca. 3 dele vand per 1 del ris. Men en god fidus er at koge for meget vand, kom risen i, og hvis der så er for meget vand, så fjern det, som er varmt og med smag. Du kan altid bruge det vand, hvis paellaen bliver tør inden risen er kogt.

Vandet skal koges sammen med kødet og grøntsagerne ca. 25 minutter, som er tiden for at tage smagen af fyldet. Efter disse 25 minutter kommes risen i. Det normale er at tilsætte risen, som om du tegner en stribe tværs over panden. Et godt mål er, når du ser risen halvanden centimeter oven på vandet, og derefter tilsættes safranen. Herefter fordeles risen jævnt på hele paellapanden. Nu skal man vente på at paellaen bliver færdig. Husk at tilsætte salt, mens der stadig er vand.

Risen skal koges 4 minutter ved høj varme, og derefter ved svag varme indtil den er lavet. Den tid er ikke præcis, men hjælper meget. Du kan lege med ilden, dvs, hvis risen er næsten kogt, og der er meget vand tilbage, så brug høj varme. Hvis risen mangler meget i at være kogt, så brug svag varme, og brug om nødvendigt det vand, du fjernede fra panden, og som har smag og er varmt, men det skulle ikke være nødvendigt.

Når paellaen er færdig tages den af ilden, og hviler 5 minutter. Det er en god idé at dække paellaen med bagpapir eller sølvpapir.

Nu kan du enten servere risen på en tallerken, eller lade alle spise fra panden.